Netbanken opgraderes natten mellem mandag d. 15. og tirsdag d. 16. januar 2007.
Kunder, der benytter udbakken, bedes gennemføre alle ordrer i udbakken senest mandag,
da opgraderingen berører data i udbakken.

Ordrer, der ikke er gennemført mandag, skal indtastes på ny tirsdag.

Nye og ændrede funktioner:

Udbakke
Udbakke funktionaliteten udskiftes, så den bliver hurtigere. Det vil især kunne mærkes, hvis der er mange betalinger til godkendelse.

Fremtidige betalinger
Det bliver muligt at starte og stoppe fremtidige betalinger og se betalinger, som er afvist pga. manglende dækning.

Betalingsindstillinger
Man kan nu som Netbank-kunde opsætte standardværdier for betalinger vedrørende:

- Fra-konto
- Dato (dags dato eller blank)
- Automatisk oprettelse af betalinger og overførsler i kreditorregister

Standardværdierne kan løbende ændres, og de kan overskrives i forbindelse med en betaling.

Løn
Det bliver muligt at redigere felter i lønoverførsler uden at hoppe frem og tilbage mellem flere skærmbilleder.

e-udskrifter udgår
Funktionen er overflødiggjort af E-boks.